Definify.com
Definition 2024
ætstandan
ætstandan
Old English
Verb
ætstandan
Conjugation
Conjugation of ætstandan (strong class 6)
infinitive | ætstandan | tō ætstandanne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | ætstande | ætstōd |
2nd-person singular | ætstendest, ætstentst | ætstōde |
3rd-person singular | ætstendeþ, ætstent | ætstōd |
plural | ætstandaþ | ætstōdon |
subjunctive | present | past |
singular | ætstande | ætstōde |
plural | ætstanden | ætstōden |
imperative | ||
singular | ætstand | |
plural | ætstandaþ | |
participle | present | past |
ætstandende | ġeætstanden |