Definify.com
Definition 2024
vængr
vængr
Old Norse
Noun
vængr m (genitive vængjar or vængs, plural vængjar)
Declension
Declension of vængr (strong i-stem, ar-genitive)
| masculine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | vængr | vængrinn | vængir | vængirnir |
| accusative | væng | vænginn | vængi | vængina |
| dative | væng | vænginum | vængjum | vængjunum |
| genitive | vængjar | vængjarins | vængja | vængjanna |