Definify.com
Definition 2025
removens
removens
Latin
Participle
removēns m, f, n (genitive removentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | removēns | removentēs | removentia | ||
| genitive | removentis | removentium | |||
| dative | removentī | removentibus | |||
| accusative | removentem | removēns | removentēs | removentia | |
| ablative | removente, removentī1 | removentibus | |||
| vocative | removēns | removentēs | removentia | ||
1When used purely as an adjective.