Definify.com
Definition 2025
mecgan
mecgan
Old English
Alternative forms
- mæcan, mæcian, magcan, mencgan
Verb
mecgan
Conjugation
Conjugation of mecgan (weak class 1)
| infinitive | mecgan | tō mecganne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | mecgo | mæġde, mǣde |
| 2nd-person singular | mæġst, meġest | mæġdest, mǣdest |
| 3rd-person singular | mæġþ, meġeþ | mæġde, mǣde |
| plural | mecgaþ | mæġdon, mǣdon |
| subjunctive | present | past |
| singular | mecge | mæġde, mǣde |
| plural | mecgen | mæġden, mǣden |
| imperative | ||
| singular | maga, meġe | |
| plural | mecgaþ | |
| participle | present | past |
| mecgende | mæġd | |
Synonyms
Descendants
- Middle English: maȝcen, mæcien