Definify.com
Definition 2025
mandendus
mandendus
Latin
Participle
mandendus m (feminine mandenda, neuter mandendum); first/second declension
- which is to be consigned
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
nominative | mandendus | mandenda | mandendum | mandendī | mandendae | mandenda | |
genitive | mandendī | mandendae | mandendī | mandendōrum | mandendārum | mandendōrum | |
dative | mandendō | mandendō | mandendīs | ||||
accusative | mandendum | mandendam | mandendum | mandendōs | mandendās | mandenda | |
ablative | mandendō | mandendā | mandendō | mandendīs | |||
vocative | mandende | mandenda | mandendum | mandendī | mandendae | mandenda |