Definify.com
Definition 2025
kneden
kneden
Dutch
Verb
kneden
- to knead
Inflection
| Inflection of kneden (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | kneden | |||
| past singular | kneedde | |||
| past participle | gekneed | |||
| infinitive | kneden | |||
| gerund | kneden n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | kneed | kneedde | ||
| 2nd person sing. (jij) | kneedt | kneedde | ||
| 2nd person sing. (u) | kneedt | kneedde | ||
| 2nd person sing. (gij) | kneedt | kneedde | ||
| 3rd person singular | kneedt | kneedde | ||
| plural | kneden | kneedden | ||
| subjunctive sing.1 | knede | kneedde | ||
| subjunctive plur.1 | kneden | kneedden | ||
| imperative sing. | kneed | |||
| imperative plur.1 | kneedt | |||
| participles | knedend | gekneed | ||
| 1) Archaic. | ||||