Definify.com
Definition 2025
intercludens
intercludens
Latin
Participle
interclūdēns m, f, n (genitive interclūdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | interclūdēns | interclūdentēs | interclūdentia | ||
| genitive | interclūdentis | interclūdentium | |||
| dative | interclūdentī | interclūdentibus | |||
| accusative | interclūdentem | interclūdēns | interclūdentēs | interclūdentia | |
| ablative | interclūdente, interclūdentī1 | interclūdentibus | |||
| vocative | interclūdēns | interclūdentēs | interclūdentia | ||
1When used purely as an adjective.