Definify.com
Definition 2025
findens
findens
Latin
Participle
findēns m, f, n (genitive findentis); third declension
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
nominative | findēns | findentēs | findentia | ||
genitive | findentis | findentium | |||
dative | findentī | findentibus | |||
accusative | findentem | findēns | findentēs | findentia | |
ablative | findente, findentī1 | findentibus | |||
vocative | findēns | findentēs | findentia |
1When used purely as an adjective.