Definify.com
Definition 2025
edicendus
edicendus
Latin
Participle
ēdīcendus m (feminine ēdīcenda, neuter ēdīcendum); first/second declension
- which is to be declared
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | ēdīcendus | ēdīcenda | ēdīcendum | ēdīcendī | ēdīcendae | ēdīcenda | |
| genitive | ēdīcendī | ēdīcendae | ēdīcendī | ēdīcendōrum | ēdīcendārum | ēdīcendōrum | |
| dative | ēdīcendō | ēdīcendō | ēdīcendīs | ||||
| accusative | ēdīcendum | ēdīcendam | ēdīcendum | ēdīcendōs | ēdīcendās | ēdīcenda | |
| ablative | ēdīcendō | ēdīcendā | ēdīcendō | ēdīcendīs | |||
| vocative | ēdīcende | ēdīcenda | ēdīcendum | ēdīcendī | ēdīcendae | ēdīcenda | |