Definify.com
Definition 2025
discedens
discedens
Latin
Participle
discēdēns m, f, n (genitive discēdentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | discēdēns | discēdentēs | discēdentia | ||
| genitive | discēdentis | discēdentium | |||
| dative | discēdentī | discēdentibus | |||
| accusative | discēdentem | discēdēns | discēdentēs | discēdentia | |
| ablative | discēdente, discēdentī1 | discēdentibus | |||
| vocative | discēdēns | discēdentēs | discēdentia | ||
1When used purely as an adjective.