Definify.com
Definition 2025
befylan
befylan
Old English
Verb
befȳlan
Conjugation
Conjugation of befȳlan (weak class 1)
| infinitive | befȳlan | tō befȳlanne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | befȳle | befȳlde |
| 2nd-person singular | befȳlest | befȳldest |
| 3rd-person singular | befȳleþ | befȳlde |
| plural | befȳlaþ | befȳldon |
| subjunctive | present | past |
| singular | befȳle | befȳlde |
| plural | befȳlen | befȳlden |
| imperative | ||
| singular | befȳl | |
| plural | befȳlaþ | |
| participle | present | past |
| befȳlende | befȳled | |
Descendants
- English: defile