Definify.com
Definition 2025
afschrikken
afschrikken
Dutch
Verb
afschrikken
- (transitive) to scare off
- (transitive) to deter by fear
- (transitive) to quench (cool rapidly by immersion)
Inflection
| Inflection of afschrikken (weak, separable) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | afschrikken | |||
| past singular | schrikte af | |||
| past participle | afgeschrikt | |||
| infinitive | afschrikken | |||
| gerund | afschrikken n | |||
| verbal noun | — | |||
| main clause | subordinate clause | |||
| present tense | past tense | present tense | past tense | |
| 1st person singular | schrik af | schrikte af | afschrik | afschrikte |
| 2nd person sing. (jij) | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
| 2nd person sing. (u) | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
| 2nd person sing. (gij) | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
| 3rd person singular | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
| plural | schrikken af | schrikten af | afschrikken | afschrikten |
| subjunctive sing.1 | schrikke af | schrikte af | afschrikke | afschrikte |
| subjunctive plur.1 | schrikken af | schrikten af | afschrikken | afschrikten |
| imperative sing. | schrik af | |||
| imperative plur.1 | schrikt af | |||
| participles | afschrikkend | afgeschrikt | ||
| 1) Archaic. | ||||